Tag på selvrefleksionsferie hos mig i Østrig!

Kom på ferie hos mig i Østrig og nyd en vidunderlig og inspirerende kombination af naturoplevelser, afslapning, egenomsorg og selvindsigt. Du får kærlig og ledsaget inspiration til selvrefleksion med fokus på at finde din indre ro og styrke og opdage, hvad du har brug for lige nu.

Tag på ferie – og kom hjem med mere ro, livsglæde og kærlighed til dig selv.

Hvor? 
Hos mig i min lejlighed med have i den lille by Stockerau,  20 km fra Wien, og i mit lille sommerhus ved Donau-floden. Herfra tager vi på naturoplevelser.
Hvornår? 
29. august – 4. september 2021
Hvem?
Kvinder, der gerne vil gøre noget godt og vigtigt for sig selv. Maks. 3 deltagere.

Vi skal fx.:
– På kajaktur i en stille Donau-arm
– På vandretur ved ruinen Dürnstein
– Op på et lille bjerg med panorama-udsigt
– Sove udenfor en nat
– Spise sund mad men også lækkerier
– Tage på fælles visualiseringsrejser med efterfølgende snakke, fx “Snurretoppen” – en rejse, der handler om at komme af med det, der begrænser, og “Den indre flamme”, hvor du finder ud af, hvordan du kan øge din livsglæde.
– Snakke sammen bare os to

Prisen på DKK 3.700 indbefatter kost og logi, transport under hele opholdet, aktiviteter hver dag og 2 timers individuel coaching-samtale med mig. Herudover står jeg selvfølgelig til enhver tid til rådighed for en god snak om det, du har på hjerte…

Flybilletter fra København til Wien koster p.t. ca. DKK 1.200 retur. I øjeblikket er der fri indrejse til både Østrig og Danmark i forhold til corona.

Jeg glæder mig, til du kommer! Send mig en besked for at reservere din plads i vores lille, fine gruppe eller stille yderligere spørgsmål.

De kærligste sommerhilsener fra Østrig
Rikke

Skriv en kommentar