Hvis du godt kunne trænge til en pause fra coronaen, vasketøjet og hjemmeskolingen, og i øvrigt gerne vil gøre noget godt for DIG, så meld dig til mit fine, nye kursus her på Kulturskolen, som jeg har fået lov at starte op. Gennem inspirerende visualiserings- og skriveøvelser bliver du mindet om alt det gode i dit liv og om alt det, der fungerer. Du får øjnene op for det, der står i vejen for din glæde, og du finder et sted at tanke positiv energi. Kom, træk stikket ud og giv dig selv den gave, som tid-til-dig virkelig er. Der er 3 startdatoer at vælge imellem, og hvert kursus varer 8 uger. Læs mere her, hvor du også kan tilmelde dig. Jeg glæder mig rigtig meget til at byde dig velkommen!
Forfatterarkiv: Rikke Rose Rasmussen
2020: Hurra! Jubi! Og mere hurra!
Enhver udfordring er samtidig en gave, for den er en mulighed for at gøre tingene på en anden måde. 2020 var en udfordring, og nu er tiden kommet til at mærke efter og se tilbage på, hvilke gaver og muligheder året kom med til dig.
Mine gaver: Jeg har offentliggjort en bog på to sprog! Jeg har taget et kursus og er nu Body & Mind Supervisor! Jeg har læst læssevis af bøger! Jeg har lært meget om mig selv i forhold til spontanitet, tålmodighed og mine vigtigste værdier.
Hvilke gaver og muligheder fik du i 2020?
Mit ord i 2021
Jeg er jo ordmaler, forfatter, oversætter, blogger, datter af en bogtrykker og snakker meget – er der nogen, der siger – så ja, mit liv er fyldt med ord. Jeg elsker ord! Men kan jeg mon finde ét eneste ord, som skal ledsage og inspirere mig i 2021? Kan jeg fiske blot ét ord op af posen, som kan udtrykke mine håb, ønsker og mål for et helt år? Jeg præsenterede mig selv for denne udfordring, og det tog et par timer, lidt meditation og en del stilhed, før jeg havde svaret. Jeg havde fundet mit ord for 2021. Mmm, det smager godt, det ord. Det føles varmt og blødt. Det dufter af lavendel. Det er lilla. Det lyder som regndråber. Og det føles helt rigtigt.
Mit ord er OMSORG.
Hvad er dit?
Hvad nu?
Et helt nyt år…et helt langt, nyt år. Hvordan føles det at stå på tærsklen til det nye år? Blev du færdig med 2020, eller har du halve projekter, drømme og ideer fra det gamle år med i lommen, som du gerne vil tage med videre?
Gå en tur alene på en af årets sidste dage og gør status. Mærk efter og find ud af, hvilke af disse ting i din lomme, der stadig får dig til at smile, giver dig energi og brænder for at komme ud i lyset. Vælg de tre vigtigste og lov dig selv at skænke dem al den opmærksomhed, kærlighed og energi, som de har brug for, i det nye år.
Min bog om selvrefleksion er lige blevet udgivet! Jubiiii
Den har været længe undervejs, min kære selvrefleksionsbog…tag godt imod den!
Jeg er så glad for og stolt af at kunne sende min bog ud i verden med et budskab om at skabe mere ro, livsglæde og kærlighed i livet, for jeg tror på, at det, vi fokuserer på, det formerer sig, og både vi og verden har brug for al den positive energi og glæde, som vi kan skabe lige nu.
Min bog er fin, hyggelig, feminin og positiv, og den er fuld af værktøjer til dig og dine.
Hvis du…
…gerne vil lære at lytte mere til din indre stemme
…har lyst til at lære dig selv, dine værdier og dine inderste ønsker bedre at kende
…går rundt med en følelse af tunghed eller tristhed i kroppen
…bare gerne vil lære at slappe af og koble fra
…synes, at du har brug for lidt ny inspiration til det gode liv
…gerne vil mærke ro, livsglæde og kærlighed i dit liv
…så er denne bog skrevet til dig.
Du finder den lige her.
Meditation – du behøver ikke at sidde stille
Jeg går en tur hver morgen…op til skoven, ned til bækken, hvor jeg omfavner mit træ, og så videre forbi marken og op på bakketoppen, hvor jeg stiller mig et øjeblik og forestiller mig, hvordan frisk, ren energi fra Moder Jord strømmer op igennem mine fødder og ben og fylder mig helt op.
Sjovt nok mærker jeg, at når jeg har omfavnet mit træ og fortsætter min ellers så raske gåtur, så går jeg automatisk langsommere. Det er, som min krop er blevet så inspireret af min tætte kontakt til naturen – træet – at den tilpasser sig naturens langsommelighed og nænsomme opvågning i det spæde morgenlys. Som om jeg bremses af naturen for at blive mere…naturlig.
For mig er min morgentur en meditation, hvor både krop og sjæl er stille på trods af mine bevægelser, og hver dag vender jeg hjem med en lille men vigtig besked fra min indre stemme, som får plads og lyd, når jeg går.
Din ønskeliste
Hvad ønsker du dig? I julegave? I fødselsdagsgave? Og af livet? Hvis du mødte en venlig trold ude i skoven i morgen, som gav dig tre ønsker, bare fordi du så sød og smilende ud, hvilke tre ønsker ville du så give trolden med på vejen?