Bøger og kalender

VINTERTILBUD: SNUP BEGGE BØGER OG EN KALENDER FOR KUN 400 KR. INKL. PORTO!


Min roman “Jeg vil bare gerne leve”
Tag godt imod hovedpersonen Karen: Grin og græd med hende, og følg hende, når hun sidder alene ved lægen og får sin diagnose, skriger til himlen på en strand, får malet en hennablomst på sit skaldede hoved, kører 160 på motorvejen med fråde om munden, får afslag i banken…og forelsker sig.
Find inspiration, spejlinger, genkendelse og håb i Karens historie.

Bogen koster 199 kr. inkl. porto, og du bestiller den ved at sende mig en e-mail. Den lander i din postkasse inden for ca. 5 dage.

Derudover har jeg lavet to værktøjer til selvrefleksion til dig…

Min inspirations-evighedskalender, som består af 52 sider med et smukt naturbillede og et spørgsmål til selvrefleksion på hver side. Ét spørgsmål til hver uge i et år. Brug den alene eller sammen med din partner eller dine børn til at sætte gang i de lidt dybere og mere personlige samtaler om det, der rører sig i jeres liv og i jeres indre. Du kan også bruge den som inspiration til at skrive dagbog eller til selvreflekterende skrivning.
Kalenderen koster 100 kr. plus porto. Bestil 3 styk, så betaler jeg portoen for dig.

Du kan bestille kalenderen ved at sende mig en besked.


Min bog om selvrefleksion. Det er en selvudviklingsbog i en helt anderledes og ny form og indpakning. Det her er en bog, der inspirerer, pirrer og kærligt provokerer dig til at tage en ærlig snak med dig selv og komme helt tæt på det, der udgør dig, dine værdier og dit liv, ved at præsentere tankevækkende tanker, stille nærgående spørgsmål og tage dig med på nogle rejser rundt i dit univers, som både kan åbne dine øjne, lokke dig til at gå på opdagelse, friste dig til at ville mere og få dig til at flytte fokus fra hovedet og ned i hjertet.

Det mest anderledes og specielle ved denne selvudviklingsbog er, at den arbejder på flere forskellige sanseniveauer gennem en spændende blanding af fotografier, spørgsmål, skriveoplæg, visuelle rejser, eventyr og korte citater. Og ved du hvad? Der er ingen tragiske historier fra andre mennesker i min bog. Det er befriende. Bogen handler kun om dig.

Du kan bruge selvrefleksionsbogen som hyggelæsning til en weekend i sommerhuset, som inspiration til en venindeaften, til skriveterapi eller som en langvarig livsledsager, der bliver læst og brugt gang på gang.

Klik her for at se et uddrag af bogen. Den koster 199 kr. inkl. porto, og du kan bestille den ved at sende mig en besked.