Lad os være helt ærlige: De fleste af os prioriterer ikke os selv ret højt i hverdagen. Du og dine behov står sandsynligvis nederst på listen over daglige gøremål efter arbejde, indkøb, madlavning, børnepasning, tøjvask og alt muligt andet. Og disse opgaver er vigtige, ja, men du er endnu vigtigere, for hvis du ikke passer godt på dig, så går du ned med flaget en skønne dag, og så bliver ingen af disse gøremål udført. Du er en del af et hjul, der kun kan dreje rundt, hvis alle dele fungerer og er smurt, så derfor skal du huske at prioritere dine behov, høre efter hvad din krop siger og sætte tid af til dig selv.
Og nej, det har hverken noget med uansvarlighed, egoisme eller overdreven selvkærlighed at gøre, som din omverden måske prøver at bilde dig ind. Tværtimod. Faktisk er du den eneste person på Jorden, som er ansvarlig for dig, så hvis ikke du passer godt på dig selv, hvem gør så? Det hele starter med egenomsorg, små pusterum i hverdagen og fokus på dine behov og ønsker. Når du har det godt i hverdagen, så drejer hjulet rundt, som det skal. Hvis du derimod er stresset eller føler dig overset, så opstår problemerne, og du har intet overskud til at løse dem. Det negative vokser. At passe godt på sig selv er en investering i det gode, stressfrie liv – både for dig selv og for dem, du omgås i hverdagen.
Dette forløb vil være rigtig godt for dig, hvis du:
– Er kørt fast i hverdagen.
– Gerne vil have mere overskud.
– Sjældent bruger tid på det, som du godt kan lide.
– Føler, at du ikke er herre over din hverdag.
– Har glemt, hvad der gør dig glad.
– Døjer med smerter eller andre fysiske symptomer.
Vi to tager på en rejse rundt i din hverdag for at finde ud af, hvad du egentlig bruger din tid på, og derefter undersøger vi, hvad det er, du mangler og gerne vil have tid til. Du får nogle praktiske værktøjer til at finde ud af, hvad din krop og din sjæl har brug for lige nu, og så får du inspiration til at ændre dit tankemønster, så du husker, at du er vigtig, og at tid til dig er betingelsen for, at din hverdag sammen med de andre kan fungere. Du lærer, at egenomsorg er livsvigtig.
Dit forløb starter, så snart du har tilmeldt dig, og jeg har modtaget din betaling.
Hvert forløb varer 12 uger, og du får en e-mail med masser af inspiration hver anden uge. Du er velkommen til at sende mig noget af det, som du får skrevet undervejs, så jeg kan ledsage dig, støtte dig, stille uddybende spørgsmål osv.
Pris: DKK 595,-
Jeg glæder mig til, at vi skal af sted på denne rejse sammen!
Mange kærlige hilsener
Rikke
Du kan tilmelde dig, sende mig et spørgsmål eller se mine særlige tilbud.